WordPress site

Nemme tips til mere motion i hverdagen

0

Er din dagligdag blevet for stillesiddende og din slikskuffe for fyldt? Det skal du ikke lade dig fortvivle over – følg blot trinene i denne nemme guide og få mere motion ind i din dagligdag.

Gentænk rutinerne

Inden du går ud af døren, så tænk over, hvor langt der er til det sted, du skal hen. Bare fordi du altid har taget bilen på arbejde, er der jo ikke nogen grund til det, hvis der kun er fire kilometer. Gør det nemt for dig selv at vælge den aktive løsning; Vask din cykel og sørg for, at der er godt med luft i dækkene, så den er god at køre på. Køb nogle gode kondisko, hvis du foretrækker at gå. Hav regntøjet liggende klart i gangen, så du ikke skal stå med pandelampen på og rode i periferien af loftsrummet efter det, når du allerede er fem minutter forsinket.

Gør motionen til en oplevelse

Hvis du går eller cykler i stedet for at tage bilen eller benytte offentligt transport, tager det måske lidt længere tid. Det skal du dog ikke lade dig gå på af, men betragt det som et gode. I stedet for en tidsperiode, der blot skal overstås, hvor du febrilsk hamrer på instrumentbrættet og myldretidskøen flytter sig langsommere, end du egentligt kunne gå, kan du i ro og mag nærme dig dit bestemmelsessted som gående, løbende eller cyklende. I nedsat tempo oplever du dine omgivelser på en ny og mere detaljeret måde, og du vil med garanti opdage en masse ting, som du aldrig før har tænkt over.

Lav en konkurrence

Du kan også vinde over din dårlig samvittighed ved at konkurrere mod dig selv, eller en, der ligesom dig selv har brug for lidt motivation til at komme op af sofaen. Det kan du eksempelvis gøre ved at gå rundt med en skridttæller, så du ikke kan overbevise dig selv om, at du har fortjent et ekstra stykke kage, hvis du ikke rent faktisk har gået det, du ville. Når du i løbet af dagen kan følge med i, om du når det mål, du har sat dig, er det nemt at danne sig et overblik over, om du får rørt dig nok. Det kan måske endda motivere dig til at gå en omvej, når du skal forbi printerrummet eller gøre dig til fortaler for altid at tage trappen – selv op til 4. etage. Selv hvis du ikke har været vant til at måle dine egne motionsmæssige udfoldelser før, kan du med fordel bruge en skridttæller som udvalget herviser er bredt og findes i en model, der passer til lige netop dine behov.

Stå op når du kan

Derudover bør du tænke over, om du kan rette lidt på dine daglige arbejdsopgaver, således at nogle af dem udføres stående eller med bevægelse. Mange kontorer har i dag hæve/sænkeborde, og vi kan på det kraftigste anbefale, at du vælger at stå op, hvis du er så heldig at have sådan et. Så undgår du en dårlig holdning, der giver ondt i ryg eller nakke, samtidig med at du forbrænder mere, når du står op. Hvis du skal have et kort møde med en af dine kollegaer, og I ikke skal bruge så mange papirer, kan I med fordel tage en gåtur og drøfte den problematik, I har på dagsordenen. Så får I samtidigt noget frisk luft og bedre gang i de gode ideer.

Leave A Reply

Your email address will not be published.