WordPress site

Husker du at indsætte hviledage i dit træningsprogram?

Dette indlæg er lavet i samarbejde med den/de hjemmesider der linkes til.

Træning, træning og træning. Større, hurtigere og stærkere. Træthed, stress og skader. 

Med tidens løb er flere og flere hoppet med på fitnessbølgen. Skønhedsidealerne om en ”sund” og trænet krop får folk til at skifte de ugentlige løbeture ud med syv dages hård styrketræning i centret. Der skal jo mange timers hård træning i skemaet for at opnå drømmekroppen. Eller hvad? 

Hviledage er vigtige for din krops sundhed

Daglig motion er sundt for hjertet, kroppen og hjernen. Du skal blot huske på, at der er tale om moderate mængder. For nogle fitnessentusiaster er det nødvendigt at minde dem om, at der også skal være plads til hviledage. Det gælder både nyopstartede motionister og professionelle styrkeløftere. 

Når du styrketræner, nedbryder du blandt andet muskelfibre og stresser centralnervesystemet. Derfor har kroppen brug for at gendanne og opbygge fibrene, mens dit centralnervesystem skal have tid til at falde til ro.

Derfor er det nødvendigt med hviledage i løbet af ugen, hvor du i stedet pakker nogle håndklæder og stresser af i svømmehallen eller ved stranden. Derved får din krop tid til at restituere, og du får bedre træningspas og undgår skader.

Aktiv restitution er et alternativ til hviledage

Hvis du bruger træningscentret som et sted at koble af fra hverdagens stress og jag, kan det være svært at undvære din daglige træning. Mens nogle har svært ved at komme op fra sofaen, har andre svært ved at komme ned i den. 

Hvis du bliver rastløs uden dit daglige træningspas, vil et godt råd være at prøve kræfter med aktiv restitution. En stille cykeltur, en rolig gåtur med familien eller en afslappende badetur kan være former for restitution, hvor kroppen stadig kan restituere på trods af dit behov for bevægelse.

Det er fejlagtigt at tro, at du på dine hviledage bare kan få smadret dine biceps og triceps igennem. Selvom de er mindre muskelgrupper, vil dine andre muskelgrupper til en vis grad stadig blive stimuleret. Samtidig får dit nervesystem ikke den ro, som det behøver. 

Det er især vigtigt, at du respekterer dine hviledage som ny til styrketræning. Din krop skal vænne sig til en anden form for belastning, hvilket kan tage tid. Derfor vil du i begyndelsen have brug for flere hviledage, mens du med erfaring lærer din krop samt dens behov for dage til restitution at kende. 

Husk hviledagene, hvis du vil træne jævnligt uden at opleve træthed, stress og skader.

Comments are closed.