WordPress site

Kombinér motion, ferie og kvalitetstid med disse ferier

Ferietid er for mange lig en pause fra den travle hverdag, men også en pause fra den sunde livsstil. Heldigvis er det ikke altid tilfældet, hvis bare du sørger for at vælge den rette ferietype til dig. I dag findes der et væld af muligheder for at kombinere motion og aktivitet med ferie, så du slipper for den dårlige samvittighed og kan holde formen vedlige.

I denne artikel kan du læse mere om, hvilke ferietyper du bør vælge, hvis du ønsker at kombinere det hele. Der er både mulighed for at komme en tur ned i varmen og for at pakke dig godt ind på pisterne. Uden at røbe for meget kan vi godt sige, at du skal pakke sportstøjet og gøre dig klar til den næste ferie.

Husk altid din sikkerhed

Inden vi når så langt, at vi fortæller dig om de gode og aktive ferier, vil vi lige nævne vigtigheden ved at tegne nogle forsikringer, der passer godt på dig. For i takt med en aktiv ferie, er din risiko for at komme til skade en smule større end hvis du blot ligger på langs under solen. Derfor bør du altid have en rejseforsikring samt en ulykkesforsikring, der kan passe på dig, hvis du kommer til skade.

Når du skal finde de billigste forsikringer til dig, er der masser af hjælp at hente på nettet. Ofte kan du finde prissammenligninger fra forskellige selskaber, så du frit kan vælge det forsikringsselskab, der passer bedst til dig. Du skal ligeledes være opmærksom på krav til ekstra forsikringer, hvis du dyrker ekstremsport.

Den aktive solferie

Vi kommer ikke udenom én af de store favoritter hos danskerne. Vi taler selvfølgelig om de populære ferier, hvor du tager ned til en ferieresort med fokus på sport. Tager du eksempelvis til Club La Santa, har du alle muligheder for at kaste dig ud i nye såvel som velkendte sportsgrene, og du kan tilmelde dig alle de hold, du gerne vil. Samtidig vil du holde ferie, hvor der også er mange andre aktive danskere, og måske det kan bringe nye venskaber på banen.

På La Santa vil du samtidig kunne nyde det varme sommervejr ved én af de mange pools, der er rundt omkring. Du kan også være sikker på, at maden er veltilberedt og rummer et væld af lækre og sunde retter.

Skiferien

I vinterhalvåret vælger mange danskere at køre mod køligere vejr for at trække i skitøjet og komme ud på pisterne. Er du vild med adventure og sne, kan skiferien også være en perfekt mulighed for dig. Her er du aktiv hele dagen på pisterne, hvor du efterfølgende kan nyde at være inde i varmen om aftenen. Vil du samtidig gerne have lidt fest og farver, er der masser af steder, hvor der er gang i gaderne om aftenen til after-ski.

Vælger du at tage på skiferie, kan det godt være en dyrere fornøjelse. Derfor bør du altid sørge for at pakke bilen godt, hvis du vælger at køre til Norge. Her er priserne på fødevarer særdeles høj, og du kan spare en masse på budgettet, hvis du selv tager mad med hjemmefra.

Vandreferien

Du kan også trække i dine vandrestøvler og komme ud og se noget af den smukke natur, der findes rundt omkring i verden. Med en vandreferie kan du besøge mange forskellige destinationer verden over og samtidig få en masse motion. Du kan også benytte muligheden til at tage et par dage på mountainbike, hvor du kan komme hurtigt rundt, få sved på panden og nyde den gode udsigt fra toppen. Så er spørgsmålet bare, hvor turen skal gå hen næste gang, du skal på ferie?

Comments are closed.