Træning på budget? Sådan gør du
Hører du til den del af befolkningen, som bare ikke gider at betale flere hundrede kroner for et fitnessmedlemskab? Eller er du studerende og har svært ved at finde penge til endnu en udgift? Fortvivl ej – du kan nemlig sagtens træne uden at være medlem af hverken det ene eller det andet. Læs med her og bliv meget klogere på, hvordan du kan træne på budget.
Løb eller gå en tur
Det første og måske nemmeste råd til dig, som gerne vil træne uden at bruge en masse penge, er at løbe eller gå en tur. Danmark er beriget med en masse flot natur, og en løbetur i skoven er altså ikke helt tosset. Du har altså ingen undskyldning for ikke at snøre løbeskoene og komme afsted! Også selvom du måske ikke er den hurtigste på løbebanen, så er en lang gåtur med masser af frisk luft altid godt for krop og sind. Så tag din yndlingsmusik i ørene og kom afsted!
Hjemmetræning
Ønsker du at styrketræne, findes der masser af øvelser, som du kan lave hjemme på stuegulvet. Hvad end du kaster dig ud i squats, planken, mave- eller armbøjninger, så er der rig mulighed for at udøve disse øvelser i hjemmet. Øvelserne kræver ikke meget plads eller nogen form for udstyr, fordi du blot bruger din egen kropsvægt. Derfor er disse øvelser altså nogle supergode idéer, hvis man gerne vil træne. Du kan nemt finde træningsprogrammer på nettet, som du kan udføre i hjemmet, hvad end du har fokus på en mere tonet mave eller nogle større armmuskler. Disse øvelser er nemme at lave, men er samtidig øvelser, hvormed du kan opnå resultater.
Træningsvideoer på nettet
Ønsker du at blive vejledt til, hvordan du kan lave træning derhjemme, så findes der et hav af træningsvideoer på nettet. Hvis du eksempelvis søger på YouTube, findes der masser af videoer, som kan guide dig igennem en god og hård træning. Her kan du også være specifik i forhold til, hvilken del af kroppen du ønsker at træne. Kast dig ud i det og få din egen personlige instruktør hjemme i stuen!
Tag cyklen
En anden måde, hvorpå du let kan få gratis motion ind i din hverdag, er ved at tage cyklen frem for bilen, når du skal fra en destination til en anden. Overvej om det virkelig er nødvendigt at tage bilen de fem kilometer, der er hen til din arbejdsplads, eller om du ikke godt kan tage cyklen. Cyklen er god for især dine ben, men din krop elsker også altid frisk luft. Dette er altså en supersmart og nem måde at få motion inkorporeret i hverdagen, helt uden at du lægger mærke til det.
Benyt dig af tilbud
Hvem vil ikke gerne se smart ud, imens de træner? Det vil de fleste, men træningstøj og udstyr kan være hammerdyrt. Der findes dog mange gode butikker, som laver godt træningstøj til billigere penge, end hvad der kendetegner de dyre mærker. På rabatbanditten.dk finder du en masse rabatkoder til forskellige hjemmesider, og deriblandt findes rabatkoder til sider, som sælger træningstøj og -udstyr. Tjek derfor hjemmesiden ud ved at klikke her, og spar penge på dit tøj og udstyr til din træning.
Comments are closed.