WordPress site

Sådan rykker du fremad med din træning

Dette indlæg indeholder sponsoreret indhold fra de virksomheder, der linkes til.

Årsagerne til at træne kan være mange. Nogle træner ofte for at få en flot krop, så de er klar til sommersæsonen. Andre vil gerne blive stærkere, så de kan tackle flere opgaver i hverdagen, mens nogle gerne vil have en sundere krop, så de har det bedre og lever længere. Fælles for alle tre typer er, at de gerne vil være i stand til at løfte mere, cykle længere eller løbe hurtigere. For det er jo progressionen – fremgangen – der er motiverende. 

Er du en af dem, der regelmæssigt tager en tur forbi fitnesscenteret eller motionerer ude i skoven? Så kan du allerede give dig selv et klap på skulderen, for du har knækket koden til at holde dig i form. Kontinuitet. Regelmæssig træning er nemlig påkrævet for at holde sig i form. 

Hvordan bliver jeg ved?

Der er visse områder, du kan sætte ind på for at bevare din gode form. Den enkle løsning er, at i stedet for at tage bilen på arbejde eller bussen i skole, så kan du hoppe op på jernhesten. Bor du i byen, er det oplagt med en citybike dame – eller en herremodel, hvis du er mand selvfølgelig.
På den måde får du hver dag en smule motion, der kan vedligeholde den gode kondition. 

Hvis du dog vil endnu mere end bare at holde dig i form, findes der mange alternativer. En af de mest populære måder at holde sig i form på er ved at tage i fitness. Dog kan dette blive demotiverende, hvis man ikke bruger de rigtige træningsmetoder og derfor ikke ser nogen fremgang. 

Sådan holder du motivationen oppe

Når vi ser fremgang, så bliver vi motiverede til at fortsætte. Så enkelt er det. Det kan variere alt efter, om vi har tabt os fire kilo, eller om vi kan løfte fem kilo mere i bænkpres end i sidste uge. Og motivation er oftest det, som holder os i gang. En metode til at blive stærkere eller hurtigere er ved at gøre brug af progressive overload. Det kan lyde kompliceret, men det er det ikke. 

Ved brug af progressive overload-metoden øger du simpelthen bare belastningen træning for træning – eller løber en smule længere end sidst. Derved stimuleres dine muskler, hvorefter de kan vokse sig større og stærkere. Dog anbefales det, at belastningen kun øges en smule ved hver eller hver anden træning. På den måde kan dine muskler vænne sig til den nye belastning, inden du rykker videre. Lyt altid til din krop. Så undgår du skader, der bare sætter dig tilbage. Mærker du en smerte, er det vigtigt at tage en pause.

Comments are closed.